Teknisk service
Teknisk service
Intet storkøkken uden en stærk servicepartner. Derfor gør vi os umage både før, under og efter et køb.
Det er vigtigt for os, at vores kunder oplever at få en god og pålidelig service. Derfor vælger vi produkter af høj kvalitet, og vores serviceteknikere er veluddannede, og har mange års erfaring med reparation af storkøkkenudstyr.
Vores service er landsdækkende, og vi gør en dyd ud af at hjælpe køkkener med at udvikle sig og indfri deres forventninger.
Brug for service?
Står I midt i suppedasen og har brug for en servicetekniker? Kontakt vores serviceafdeling og få hjælp.
Hotri Storkøkken som servicepartner
Vores kunder spænder bredt lige fra en børnehave, der skal bespise 50 personer, til en skolekantine beregnet til 600, en personalekantine på 1.400 - og de helt store centralkøkkener, der laver mad til 12.000 personer. Det gør, at vores serviceteknikere er vant til at håndtere forskellige serviceopgaver i forskellige typer af køkkener.
Før, under og efter et servicebesøg
Vi holder styr på jeres maskiners vedligeholdelseshistorik, så vores teknikere har den nyeste status før et servicebesøg. Under et besøg kan I få råd og vejledning om driften af maskinerne, og når besøget er slut, sender teknikeren en digital servicerapport samme dag.
Ønsker I at booke en servicetekniker eller høre, hvordan Hotri kan hjælpe jeres køkken?
Professionel projektmontage
Hotri Storkøkken er leverandør på flere anlægs- og renoveringsprojekter. Det betyder, at vores serviceafdeling er rutinerede i at sikre, at alt udstyr bliver installeret korrekt, og at alle maskiner er funktionstestet.
Tjek vores projektreferencer og se, hvordan vi har hjulpet andre kunder
Hotri servicedesk
Når I ringer eller skriver til os, sidder vores to skarpe servicekoordinatorer, Bettina og Malene, klar i servicedesken alle hverdage for at sikre, at I hurtigt får besøg af en servicetekniker. Vi bestræber os på at være ude hos jer inden for 24 timer.
Kontakt ServiceHotri serviceteknikere
Hos Hotri Storkøkken har vi 10 dygtige serviceteknikere, der alle er uddannede fagfolk. De løser opgaver lige fra opstart af storkøkkener til reparation og vedligeholdelse. Teknikerne har mange års erfaring og det rigtige værktøj med i bilen.
Hotri lager
Storkøkkener har brug for at kunne holde gryderne i kog, så patienter, personale, studerende og gæster får god mad til tiden. Derfor arbejder vi med at have et velassorteret lager af reservedele, så jeres køkken hurtigt kan køre på fuldt blus igen.
Miljøbevidsthed
i produkter og proces
Hos Hotri Storkøkken arbejder vi løbende på at blive mere miljøvenlige og bæredygtige. Et af vores tiltag står Serviceafdelingen for. De sørger nemlig for at hjemtage og klargøre køkkenmaskiner, der egner sig til videresalg som brugt udstyr. Det giver længere liv til maskinerne.
Mere om bæredygtighed